Om Jan

Family

Marie Christensen Jenny Hansen

Marie Chrstensens Konditori i Århus

 

Forretningen, der grundlagdes i Munkegade som et hjemmebageri, flyttede i 1916 til Borgporten og udvidedes til konditori.

I 1922 köbtes ejendommen Kannikegade nr. 10, hvor forretningen siden har haft til huse med butik i stuen og servering, der tillige omfatter frokostretter, på förste sal. Firmaet beskeftiger 65 mennesker.

Interiör fra konditoriet

Den daglige ledelse blev til 1945 forestået af grundlæggeren. Siden 1945 er fröken Jenny Hansen, der har været knyttet til konditoriet siden 1920, dets indehaver.

Adresse: Kannikegade 10, ved Bispetorvet, Århus.

1869-1945, konditor.

*19.3.1869 i Ikast sg., †3.2.1945 i Århus.

Forældre: gårdejer Christen Svendsen (1830-1917) og Christine Wolborg Petersen (1833-70).

MC var gårdmandsdatter fra Ikast. Hun mistede tidligt sine forældre og voksede op hos en faster pa landet. 1890 blev hun udlært som en af de förste kvindelige konditorer herhjemme. Omkring århundredskiftet kom hun til Århus, hvor hun boede resten af sit liv. Hun startede först en bagerforretning i Ny Munkegade. Det var tæt pa teknisk skole, hvor hun straks fik en begejstret kundekreds blandt eleverne. Under Förste Verdenskrig flyttede MC forretningen til Borgporten, hvor der var mulighed for en betydelig udvidelse. Der kan være grund til at tro, at virksomheden gik overordentlig godt i krigsårene. I hvert fald var hun efter krigen i stand til at köbe hjörneejendommen ved Kannikegade og Harald Skovbys Gade. Den statelige ejendom er et köbmandshus fra 1880’erne, og hun lod 1921-22 arkitekt V. Puck junior forestå en ombygning af husets indre, som blev indrettet til bageri og konditori med servering på förste sal. Inde i gården blev der lavet en udbygning til toiletter. Marie Christensens Konditori udviklede sig i mellemkrigsårene til et af landets störste og mest anerkendte, efterhånden med et personale på op mod 60 mennesker. At hun var usædvanlig dygtig til at drive forretning, viser den kendsgerning, at hun allerede 1922-23 var blandt byens ti störste skatteydere.

MC var en afholdt chef for sit personale, men trods foretagsomheden også yderst beskeden og stilfærdig, og ikke mange kom hende rigtig nær. I branchen kendte man hende dog fra hendes mangeårige medlemskab af Dansk Provinskonditorforening, hvor hun blev medlem allerede i 1905, og hvis årsmöder hun trofast fulgte. Sine tætteste relationer havde hun til den gamle faster, der havde opdraget hende, og som tilbragte sine sidste år hos hende, samt til et par mangeårige medarbejdere i konditoriet. Til en af disse, Jenny Hansen, testamenterede hun virksomheden. Herudover betænktes ved hendes död hvert medlem af personalet samt en lang række velgörende institutioner. Begravelsen fra byens domkirke i den sidste mörke vinter under Anden Verdenskrig var en af de markante og blev et tillöbsstykke. MCs konditori var en institution i byen, og mange önskede at slutte sig til fölget. Jenny Hansen förte konditoriet videre under det gamle navn indtil 1963, hvorefter det blev bortforpag- tet.

Den sidste ejer af Kalövig Badehotel, Poul Ulrik Hansen, som var vært pa stedet fra 1948 til 1958, var bedstefar til Jan Ulrik Friis og hans mor og far arbejdede pa badehotellet i de sidste år det eksisterede. Badehotellet spillede en stor rolle i hele familiens erindring og har derfor også spillet en stor rolle i jan ulriks forestillingsverden.

ÅSE FRIIS

Lidt om min mor Åse Friis hendes maleri, hun er en fremragende kunstner, og oliemalerier fyldt af liv og en vidunderlig stoflighed i farvebehandling og kolorist i oliemalerier fyldt med en herlig fyldig oliefarve Min mor Åse Friis var en stor inspiration i min opvækst, hendes spontane glæde ved maleriet, og min indgang til kunstens verden Hver sommer tilbragte vi i östmarka ved sundvollen nord for oslo i norge, dybt inde i skoven hvor min bedstefar & mine onkler havde bygget op en tömmer hytte i en gammel eventyrlig stil, helt sort og troldagtigt udseende VALODIA blev navnet…..da min bedstemor spurgte da den blev bygget om ikke der var nogle da lo af hytten…..ooohh ja vist lo de….sa navnet blev VA-LO-DI-A ……hvad lo de af ! Her dybt inte i östmarka i skoven på den lille sæter i Valodia , tilsammen med min familie tilbragte jeg min barndoms alle somre, og min mor gjorde her nogle vidunderlige oliemalerier, som også idag står for mig som en inspirationskilde. Og livsglæden, og glæden ved at tegne og male, og den store trivsel på en dengang levende sæter fyldt med geder og köer rundt Valodia, og hver dag den friske gedemælk og frisk römme og ost, og en lille elv löb forbi neden for hytten, og under broen over elven boede der en trold! Disse eventyrlige somre inde i östmarka som barn og vores alle rejser rundt i norge – sverige – finland, resulterede i at senere i livet eget hus og atelier dybt inde i lapplands vildmark, hvor skovene er endelöse og höjt til himmelen. Fra min mor har jeg en basis af glæde over oliemaleriet og de maleriske værdier, og inspirationen fra en opvægst i en mystisk eventyrlig verden fyldt med trolde i en endelös vild natur Blomstermaleriet er et af min mors ynglingsmotiver, og et elsket motiv som hun elsker at male om og om igen og igen, og med succes med liv og lys og som oftest en fint afstemt kolorisme i hendes alle blomsterbilleder Havet – skoven – vandfald fyldt med mosbegroede sten andre af mors yngligsmotiver……..og landskaber fra rejserne rundt i norden og europa, og de seneste års mange ophold i syd spaniens velsignede sol og varme og i det fantastiske lys, som genfindes i min mors malerier fra sydspanien Som ung stod mor i kökkenet pa Kalövig Badehotel, hos sin far min bedstefar og sommetider hjalp hun også min faster i Marie Christensens Conditori i Århus, intil mine forældre selv fik conditori på femmöller ved ebeltoft. Men under min opvægst blev der igen for mor tid til og fra maleriet og alle rejserne hver sommer rundt i norden, og ja vores alle vidunderlige fortryllende somre i östmarka ved oslo. Fra min mor har jeg lært at holde af kunsten, og den spændende verden der omgiver kunsten, og en opvægst fyldt med god kunst, og vidunderlige, forunderlige troldagtige somre fyldt af stor natur, mystik, inspiration og livsglæde. Kunsten er for min mor, som for mig en af de vigtigste ting i livet, en rigdom som helt utænkeligt at være foruden, og min mors malerier i virkeligheden små lykkestunder af glæde og fryd som sendes ud i en uvis fremtid…… Tekst: JAN ULRIK FRIIS / 2012

 

Kråkslottet

I dag Konstmuseum & Collection: Jan Ulrik Friis

/ anslutning till den atelje

Donation & sponsor : Future Company

 

OM JAN ULRIK FRIIS

Den danske konstnären Jan Ulrik Friis har i sitt bagage otaliga priser och stipendier och han har haft vällyckade utställningar i många delar av Europa.

Han ar uppvuxen i Risskov i narheten av arhus i Danmark, men ar nu verksam i Lapland Sverige. Jan Ulrik Friis utbildade sig till konstnar pa Det Jyske Kunstakademi och arhus Kunstakademi 1978 – 1986.

Konstnären har vidareutväcklat sin personliga och unika uttrycksförmåga i sin konst, men han har behållit sina rötter från den danska målartraditionen. Jan Ulrik Friis har varit speciellt inspirerad av de bornholmska målarna Rude, Weie, Isakson och Legaard.

När Jan Ulrik Friis med sina expressiva bilder leder åskådaren i en ny värld får de uppleva en kaskad av explosiva färger och former, ett äventyrsland inspirerat bl a från hans otaliga resor. Intryck från Spanien och Frankrike avspeglar sig i hans arbeten, de varma röda och mjuka svarta. Vi kan känna dofterna från frukter och träd, smaken av det brokiga mångfald från byarna samt meddelhavets blå nyanser under en varm och lavendelsdoftande sol.

Vidare upplever vi hans resor i Norden, där vi konfronteras med små fantasidjur och fabeldjur som gömmer sig i de trolska, sammetsgröna och mossbekläda skogarna, bland granar, tallar och björkar. I små bäckar, åar och sjöar sprider sig solens silverblänk genom ett matt morgonljus, för att senare på kvällen explodera i en orgie av grännande orangeröda färger. Ibland kan vi upptäcka ett djur, en fågel eller någonting annat som tittar på oss från hans bilder. Det är naturens eget rika skådespel vi får uppleva via Jan Ulrik Friis bilder.

Jan Ulrik Friis är en kreativ, livsglad och självmedveten personlighet som genom åren har utvecklats till en känd och efterfrågad konstnär. Som person är han trevlig, beskeden och tillbakahållande. Ser man konstnären i arbete så ser man en ivrig, eldig och entusiastisk aura av kreativitet som strålar runt hans person.

Med stora temperamentsfulla målardrag leker han med penseln, färgerna breder ut sig och lekande lätt skapar konstnären harmoni i konstverket. Här är ingenting lämnat åt slumpen. Penseldrag, skoggor, fält och linjer är fulla av liv och skapar en egen dynamik som samlar hans måleri och skapar nys mönster och effekter till en enhetlig bild.

Ser man på hans utveckling så ser det ut som om hans kreativitet och produktion är oändliga. Redan nu talar han om sina visioner för framtiden. Han trivs i den majestätiska fjällmiljön med sina trofasta och fantasifulla fabeldjur och troll, och tillsammans kastar de sig fulla av energi ut i det nya årtusendet. Det ser ut till att han tänker stanna i den karska fjällmiljön där vinterstormarna rasande far över skogar, fjäll och människor, och där solen endast får tillträde några få månader om året.

Back into the year of 1990, Jan Ulrik Friis was sent as a artist to represent Denmark at the International FNIK exspedition in drawing into north of Lappland. Since then he almost disappeared among the big mountains and in the endless wilderness, only a few exhibitions bring him into the public & light of civilisation, after which he again disappears into the endless wilderness of lappland! One summer they did come to Lappland, the high experts from Loch Ness, in a looking after the lost sea-monster a la loch ness! Heavy loaded with telescopes, microphones, underwater cameras and other modern equipment as Geiger, they all jumped around in the forest! Jan Ulrik Friis was in place, many years of residence in the mountains and around the lake in the forests of lappland, had been successful! A deserted castle far distant beone endless forests was made into a studio and filled with evidence of the great sea-monster that it really exist! In the studio behind locked corridors & curtains are the results: Jan Ulrik Friis has standing from embryonic stages until the full develop of a baby sea – monster! – BABY`S OF THE GREAT SEA MONSTER!!!!! Under layers of dust, and in test tube`s are to see into the atelier most dark corners, gaze sea – monsters there white tooths which glowing in the darkness and eyes that follows your every step!

And a great artistic sensations – the artistic evidence the sea – monster existence! One day when the snow are falling on the grave of Jan Ulrik Friis then the doors will be opened to the studio, and the stench smelling like from cat urinal & turpentine showing in fact originate smell from the many lose limbs and fetuses of large & small sea – monsters filling the corners of the castle! ` Experts from Loch Ness was with him the evidence: a audio tape, with screams from the depths! Nor were they any quistions on existence the sea – monster , only lacking the real evidence.

Jan Ulrik Friis are in a Nordic fable world of abstractions colouristic populated by colouristic animals & trold & whole mountains full of the most amazing fable animals which in version Jan Ulrik so beloved Forest ticks & magician. / And yet still Jan Ulrik Friis jump around in the Swedish wilderness into the 20 ` year whitout a sallery and in the belief that he is still deployed and represent Denmark – is it not about time that the Royal Danish Embassy call of the 1990 expedition into lappland, and calling Jan Ulrik home!!!?

Lidt om den danske maler Jan Ulrik Friis af Jørgen M. Andersen, journalist, Risskov, DK

Flade sletter, åbent hav, vide horisonter og høj himmel skaber rum, i hvilke fantasiens manifestationer frit kan bosætte sig. Det er det fysiske vilkår, på hvilket dansk kunst gennem generationer har ydet sine bedste præstationer. I de mest vellykkede går universel og konkret virkelighed op i en overbevisende enhed.

Blandt de smukkeste krystallisationer af denne dobbelthed er det kapitel af dansk billedkunst, som i dag benævnes ,Guldalderen”, og som har sit toppunkt o. midten af det forrige århundrede med malere som C. V. Eckersberg, C. Køpke og J. Tb. Lundbye – tre lysende navne i en talentspækket periode, som netop i disse år oplever voksende international gennemslagskraft i kraft af intens naturglæde og åndfuld artistisk præcision i behandlingen af uprætentiøse hverdagsmotiver fra by og land.

I det 20. århundrede er kombinationen af vision og natur fortsat stærk nok til at danne en vigtig inspiratorisk bærebølge i dansk billedkunst, og det er i denne lange, ubrudte sammenhæng, det falder naturligt at indplacere maleren Jan Ulrik Friis.

Han har jord, himmel og hav med i sine billeder ikke som genfortællinger, men som en klangfarve, der sjældent taber fylde. Næsten som man altid på Carl Nielsens musik kan høre, at den er blevet til i et ørige. I en karakteristik af Jan Ulrik Friis’ hidtidige virke er det rimeligt nok at pege på den hengivenhed, hvormed han har fulgt op på den dansk, hollandsk, belgiske Cobra-gruppes abstrakt ekspressionistiske kunstsyn, som fra 1950’erne og frem etablerede nye, foruroligende billedverdener efter surrealisme, kubisme, figurativ ekspressionisme osv. Men der er mere i Jan Ulrik Friis end en kompetent Cobra-discipel, og til forståelse heraf
skal fremhæves en fascinerende uberegnelighed, som først og fremmest må tilskrives den unge billedkunstners evidente appetit på at give stadig nye indsigter mæle med nye kunstnerisk udtryk. På den vis er Jan Friis i konstant opbrud – åbent og søgende, aldrig
retningsløst, men tværtimod med rodfæstet afsæt i en tradition og et miljø, som danner sikker grund under talent, temperament og kunnen.

Mig overrasker det ikke, at stadig flere får øje på Jan Ulrik Friis’ kunst. Også af andre grund en de ovennævnte. Jeg har nemlig kendt ham, siden han var en lille dreng. Han og vores datter var legekammerater. Vi hørte dem stort set aldrig. De byggede deres egen frodige fantasiverden op fra grunden tegnede, malede, skrev og holdt af og til en udstilling eller en teaterforestilling i kælderen. Altid muntert og med fuld og venlig accept af de voksnes tilstedeværelse, når blot vi ikke blandede os med fantasiløs bedreviden.

Sådan er det egentlig med Jan Ulrik Friis den dag i dag. Han bygger uafladeligt løs på sin egen verden. Vi er særdeles velkomne til at besøge byggepladsen. Men indretningen skal vi ikke blande os i.

 

Der dänische Maler Jan Ulrik Friis

(Jorgen M. Andersen Journalist, Risskov/Dänemark)

DanskFlache Ebenen, offenes Meer, weite Horizonte und ein hoher weiter Himmel schaffen Raum, in dem sich die Manifestationen der Phantasie frei niederlassen können. Das sind die physischen Bedingungen, durch die die dänische Kunst über Generationen ihre besten Werke hervorgebracht hat. In den gelungensten Arbeiten besteht eine überragende Einheit zwischen universeller und konkreter Wirklichkeit. Ein Kristallisationspunkt dieser Wirklichkeiten ist das Kapitel der dänischen Kunst, das man heute ”Goldenes Zeitalter” nermt und das seinen Höhepunkt um die Mitte des vorigen Jahrhunderts mit Malern wie C. V. Eckersberg, C. Køpke und J. Th. Lundbye hatte – drei leuchtende Narnen einer talentreichen Periode, die in diesen Jahren einen wachsenden internationalen Durchbruch durch die intensive Auseinandersetzung mit Motiven der Natur und durch die geistvolle, künstlerische Präzision in der Darstellung unprätenziöser Alltagsmotive von Stadt und Land erlebte.

Im 20. Jahrhundert sind Kombinationen von Vision und Natur immer noch stark genug, urn einen wichtigen inspiratorischen Impuls in der dänischen Malerei zu geben. In dieser langen, ununterbrochenen Tradition ist es nur natürlich, den Maler Jan Ulrik Friis einzureihen. Er vereint Erde, Himmel und Meer in seinen Bildern nicht als Nacherzählung sondern als Klangfarbe, welche selten ihre Fülle verliert, so wie man sie fast immer bei C. Nielsens Musik hören kann, die in einem Inselreich entstanden ist.

Als charakteristisch in Jan Ulrik Friis’ bisherigem Schaffen muss die Hingabe gesehen werden, mit der er dem abstrakten expressionistischen Kunstverständnis der dänischen, hollandischen und belgischen Cobra-Gruppe gefolgt ist, deren neue unruhestiftenden Arbeiten sich nach dem Surrealismus, Kubismus und figurativern Expressionismus in den 50er Jahren und spåter etablierten. Aber da steckt mehr in Jan Ulrik Friis als ein kompetenter Cobra-Jünger. Es muss die faszinierende Unberechenbarkeit hervorgehoben werden, die dem augenscheinlich grossen Appetit des jungen Künstlers auf stä ndig neue malerische Aspekte und künstlerische Ausdrucksweisen zuzuschreiben ist. Damit befindet sich Jan Ulrik Friis im ständigen Aufbruch: offen und suchend, nie richtungslos, aber verwurzelt in Tradition und Milieu, die eine sichere Grundlage für sein Talent, Temperament und Können sind.

Mich überrascht es nicht, dass ständig mehr Menschen ein Auge fik die Kunst von Jan Ulrik Friis bekommen, ihn entdecken und das auch aus anderen, als den oben ausgeführten Gründen. Ich kenne ihn nämlich, seit er ein kleiner Junge war Er und meine Tochter waren Spielkarneraden. Wir haben sie fast nie gehört, sie bauten ihre eigene üppige Phantasiewelt von Grund auf auf – malten, zeichrieten, schrieben und veranstalteten hin und wieder eine Ausstellung oder eine Theatervorstellung irn Keller; immer froh und voller freundlicher Akzeptanz den Erwachsenen gegenüber, werm sie sich bloss nicht mit phantasieloser Besserwisserei einmischten.

So ist es eigentlich heute immer noch mit Jan Ulrik Friis. Er baut unaufhörlich seine eigene Welt. Wir sind sehr willkommen den ”Bauplatz” zu besuchen, aber wir sollen uns nicht einmischen.

‘Det gamle arbejdsbord’

‘Fisk pa bord’

‘Kat pa bord’

‘Isbjorn’

‘Pige & Kat’

‘Kat pa bord’

‘Det Gamle Arbejdsbord’

‘Model’

 

The price from Royal Danish Academy, ”Conrad Oscar Carlsons Mindelegat”